Hvordan beskytter vi vores børn

Vi lever i en tid, hvor den nemme og hurtige adgang til mange typer medier, især internettet, har ændret de måder vi henter information, lader os underholde, kommunikerer, skaber relationer og lærer på.
For forældre, pædagoger og lærere, ja alle som har med børn og unges udvikling at gøre, giver det en hidtil uforudset udfordring i at vide, hvad man skal være på vagt overfor og hvad man skal gøre for at beskytte dem bedst muligt.
Når talen falder på pornografi, vil de fleste være enige om, at det er noget som børn og unge absolut ikke bør udsættes for.
Givet – selvom der er mange måder pornografi kan skade børn på, vil det ikke være alle børn, som lige kommer til at se på pornografi som nødvendigvis vil blive påvirket og, i værste tilfælde traumatiseret af det, men når der KAN være en risiko, hvorfor så ikke opstille forholdsregler og rammer som beskytter børn og unge, ligesom vi i dag også har regler og rammer for alkohol og tobak. Pornografiens påvirkninger er tiltagende og afhængighedsskabende for mange mennesker. Lige så vel som enhver person der tager sig et glas vin el. spiritus ikke automatisk bliver alkoholiker, så bliver ethvert barn, udsat for pornografi, ikke automatisk en seksuel afviger eller afhængig af sex.
Imidlertid, siden pornografi har fået en ny dør til hjemmet, skolen, biblioteket, ja bukselommen igennem internettet, er det vigtigt for os alle at se nærmere på de mange måder pornografi potentielt kan skade vore børn og unge og lige så vigtigt at finde måder at beskytte dem.

Følgende er forslag til hvad man selv kan gøre:
Tal om og undervis i sund seksualitet, hvad pornografi er (og IKKE er) og på hvilke måder det kan være skadeligt.
Mange af os finder det måske vanskeligt at tale med vore børn og unge om sex og sexualitet i almindelighed, og de skadelig virkninger af pornografi i særdeleshed.
Men det at tale om det og undervise i det, er netop en af de vigtigste ting man bør gøre, specielt som forældre, for at hjælpe børnene og de unge, til igennem at have et sundt kendskab til sex, at kunne værne sig selv mod de skadelige påvirkninger af pornografi.
Installation af effektive filtre i hjemmet:
Effektivt filter til alle børnenes enheder.
Der er flere løsninger til at beskytte sine computere, men i dag er det ikke nok at installere software. Mange børn har både pc, ipad, ipod, playstation og meget andet udstyr der har forbindelse til internettet. Derfor er det vigtigt at beskytte hele internetforbindelsen overfor børnene. Det danske produkt BørneWiFi, som er udviklet af WebFilter, beskytter alle enheder på en gang.
Der er mange smarte funktioner I BørneWiFi, som gør at det egner sig godt til alle familiens børn. De voksne får fuld overblik over de hjemmesider som børnene besøger, og kan se tilbage i en overskuelig liste. I listen vises de sider som er blevet blokeret og de sider som kommer igennem filteret.
Desuden er der tid styringsfunktion, så du hurtigt kan indstille hvornår internettet skal slukkes og tændes igen. Således slipper I for at tage store diskussioner med jeres børn om sengetider.
Det er en router løsning, således kan de voksne stadig benytte internettet uden filter.

Regler for brug af internet, TV og andre medier.
Forældre kender egne børn bedst og I vil, hvis I tager tid til det, kunne finde ud af hvilke grænser der skal sættes for lige præcis jeres børn. Opstil klare regler for hvordan man bruger de forskellige medier og hold fast i dem uanset hvad. Med større børn kan det være en god ide at opstille reglerne i fællesskab, men husk på, det er jer der er de voksne og dermed de mest erfarne og ansvarlige.
Vid hvor jeres børn og unge er og hvad de laver.
Det kan have en meget præventiv og i virkeligheden også omsorgsgivende virkning at lade jeres børn forstå at I ønsker til alle tider at vide hvor de er og hvad de laver. Det giver samtidig børnene en tryghed og forvisning om at de betyder noget for jer, også selvom de kan syntes at det er irriterende.